Dit navn

Din email addresse

Din vens navn

Din vens email addresse

Besked

Mere end 130 år bag sig – fisken er fanget

i morges

Jacob Kongsbak Lassen er en specialiseret familievirksomhed, nu drevet af 3., 4. og 5. generation for hvem historien og navnet forpligter.

Generationer er forskellige. Som det naturligvis bør være. Hver generation bidrager med nye og andre måder at gøre tingene på. Og det er sådan vi sikrer innovation og fornyelse. Men fundamentet bygger fortsat på de visioner og værdier som vores tipoldefar og grundlægger, J. Kongsbak Lassen, startede virksomheden på for godt 130 år siden. Tag med på vores rejse gennem historien herunder.

1883 – virksomheden bliver til

Tidligere fisker, J. Kongsbak Lassen, kommer fra Sæby til København og starter virksomhed som fiskeleverandør til stadepladserne ved bolværket på Gammel Strand. En handel her skulle som regel afgøres ved 'lidkøb', f.eks. en bajer eller snaps. Og selv om J. Kongsbak Lassen ikke selv drikker, forstår han sig på lidkøbskunsten.

1915 – 2. generation kommer til

J. Kongsbak Lassen dør og hans yngste søn, Jacob, begynder i virksomheden i en alder af bare 16 år.

1946 – innovation i branchen

Jacob Kongsbak Lassen er blandt de første, der begynder at sælge rødspætter i kasser, hvilket resulterer i en fast transportrute til København fra Skagen og Hirtshals. Jacob Kongsbak Lassen indfører også strubeskåret torsk som et nyt indslag i fiskebranchen – til stor ærgrelse og irritation hos konkurrenter.

1958 – 3. generation kommer til

Jacob Kongsbak Lassen skifter Gammel Strand ud med Kalveboderne – nu med tag over hovedet og mange andre nye faciliteter. Sønnen Nils overtager driften mens faren er syg.

1980 – et Jacob Kongsbak Lassen i vækst

Nils Kongsbak styrker virksomhedens grundlag ved fusionering og opkøb af bl.a. Otto Tvillings salgs-stader på Fisketorvet, Dansk Andelsfisks salgsstader, Heino Fisk, Femerling Fisk, Sommerhøj Fiskefars. Og Sveriges førende lakserøgeri, Sven Englunds Laxrökeri i Malmö.

1999 – vi gør ikke som de andre

Det gamle fisketorv ved Kalveboderne flytter til Nordhavn. Men Nils Kongsbak vælger, modsat sine kolleger, ikke at flytte med og flytter i stedet til Den Hvide Kødby med gode lokalebetingelser og muligheder for udvidelse. Og det har haft stor betydning for virksomheden.

2014 – en kongekrone og et par generationer er føjet til

4. og 5. generation er nu også med i driften af virksomheden. Jacob Kongsbak Lassen er leverandør af fisk af højeste kvalitet gennem mere end 130 år.

Hent en gratis bog om Kongsbak’s historie

Jacob Kongsbak Lassen, Høgevej 8A,
DK-3400 Hillerød tlf.: 33 79 95 66, e-mail jkl@kongsbaklassen.com